KajsNatur – Sommerfugle, Butterflies

Tenerife – Sommerfugle

Observationer fra Tenerife den 17 – 24. marts 2015

Kort beskrivelse af turen:
Vi boede tæt ved byen Los Abrigos på Tenerifes sydspids. Monarken så jeg i et enkelt eksemplar på lokaliteten, men den er også forholdsvis almindelig i turistområder på den sydvestlige del af øen.
Mit mål denne gang var at se og fotografere Kanarisk kålsommerfugl, Pieris cheiranthi. Jeg havde på forhånd fået oplyst en lokalitet på Tenerifes frodige nordkyst vest for Puerto de la Cruz. Jeg parkerede ved udsigtsposten La Grimona. Her var der en flot sti med masser af blomster og med en fantastisk udsigt over den spektakulære nordkyst.

Jeg blev ikke skuffet, Kanarisk kålsommerfugl, Pieris cheiranthi var almindelig her – om end den ikke er den nemmeste at få gode billeder af. Kanarisk skovrandøje, Pararge xiphioides var også almindelig her. Som tillægsgevinst så jeg tre eksemplarer af Tenerife-citronsommerfugl, Gonepteryx cleobule. En rigtig dejlig lille lokalitet.

Denne gang besøgte jeg også San Andres stranden, som altid har pæn med dagsommerfugle på den lange tørre strækning ved parkeringspladserne. For andet år i træk så jeg Tiger, Danus chrysippus på denne lokalitet, hvilket kunne tyde på at den igen er fastboende på Tenerife.

Egne observationer:
(Klik evt. på linkene for at gå til beskrivelse og billeder)

Lille kålsommerfugl, Pieris rapae >20
Grønbroget kålsommerfugl, Pontia daplidice  >5
Orange høsommerfugl, Colias crocea  >20
Tenerife-Citronsommerfugl, Gonepteryx cleobule  3
Kanarisk kålsommerfugl, Pieris cheiranthi   >10
Lille ildfugl, Lycaena phlaeas  2
Kanarisk blåfugl, Cyclyrius webbianus >10
Afrikansk græsblåfugl, Zizeeria knysna  3
Vandreblåfugl, Lampides boeticus   1
Kanarisk skovrandøje, Pararge Xiphioides  6
Tidselsommerfugl, Vanessa cardui  2
Monark, Danaus plexippus  1
Tiger, Danaus chrysippus  1

Her er et udvalg af mine sommerfuglebilleder fra Tenerife, Spanien

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.