Stor chokoladebredpande, Pelopidas thrax, Millet Skipper
Kendetegn: Stor chokoladebredpande, Pelopidas thrax er en mørk chokoladefarvet bredpande, der flyver lynhurtigt og er svær at følge med øjnene. Oversiden af forvingerne har hvide pletter. Hunnen har små hvide pletter på undersiden af bagvingerne.
Lignende arter:
Mørk chokoladebredpande, Gegenes pumilio
Middelhavs-bredpande, Gegenes nostrodamus
Vingefang: 35 – 45 mm
Udbredelse: En tidligere sjælden Europæisk sommerfugl som kun fandtes på de østægæiske øer (Grækenland) frem til 2020.
Stor chokoladebredpande, Pelopidas thrax har herefter hurtigt bredt sig i nordvest retning via det græske fastland til Albanien, Montenegro og Kroatien.
Findes ikke i Danmark.




