Lille Græsrandøje, Hyponephele lycaon, Dusky Meadow Brown
Kendetegn: Lille Græsrandøje, Hyponephele lycaon har gråbrun overside. Hunnen har orange felter på forvingerne omring de to sorte øjepletter. Hannen har et mindre sort øjeplet på forvingerne.
Begge kønnene har et stort orange felt på forvingernes underside, samt to sorte øjepletter med hvid kerne. Den øverste mod forvingespidsen er normalt størst. Den anden øjeplet er ofte uden hvid kerne.
Grundfarven på bagvingernes underside er variabel, men normalt grålig eller gråbrun.
Vingefang: 35 – 43 mm
Lignende arter:
Græsrandøje, Maniola jurtina
Udbredelse: Lille Græsrandøje er lokalt udbredt i det nordlige Spanien, sydlig Frankrig, Italien, samt Østeuropa fra De baltiske lande til Balkan.
Findes ikke i Danmark