Foranderlig blåfugl, Plebejus idas, Idas blue
Kendetegn: Hannen af Foranderlig blåfugl, Plebejus idas er blå med skarpt afgrænsede sorte vingesømme. Hunnen har i Danmark normalt altid blå bestøvning på vingeoversiden, hvilket er det bedste kendetegn i forhold til Argusblåfuglen. Derfor er det med at finde hunnerne for at se om de har blå bestøvning på vingeoversiden.
Vingeundersiderne der er lystbrunlig har sømpletter med blågrøn kerne.
Vingefang: 28 – 34 mm
Lignende arter:
Argusblåfugl, Plebejus argus
Astragelblåfugl, Plebejus argyrognomon
Almindelig blåfugl, Polyommatus icarus
Værtsplanter: Primært på Hedelyng (Calluna vulgaris) og Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus).
Udbredelse: Europa på nær Storbritannien, Holland, Portugal og Sicilien. I Danmark er den knyttet til hede og højmoser. Mest almindelig i Jylland og langs Sjællands nordkyst, samt på Bornholm.