Sydalpin perlemorrandøje, Coenonympha macromma, Piedmont Heath
Kendetegn: Sydalpin perlemorrandøje ligner til forveksling den almindelige Perlemorrandøje, C. arcania. En god tommelfingerregel er højden: C. arcania flyver normalt kun op til ca. 1.500 meters højde, hvorefter C. macromma tager over i den alpine zone. Visuelt er det hvide bånd på bagvingens underside hos C. macromma normalt smallere og har en mindre udpræget “tand” på midten end hos C. arcania.
Geografien hjælper til artsbestemmelse af C. macromma, da den kun flyver i det sydvestlige del af alperne. (Piemonte i Italien og Provence-Alpes-Côte d’Azur i Frankrig).
Søster arten C. darwiniana flyver i de centrale alper (Lepontinske Alper i grænselandet imellem Schweiz og Italien)
Tidligere blev arten regnet som en del af C. darwiniana, men er nu splittet op i to selvstændige arter baseret på deres geografiske isolation.
Lignende arter:
Perlemorrandøje, Coenonympha arcania
Alpin-Perlemorrandøje, Coenonympha gardetta
Vingefang: ca. 20 – 36 mm
Udbredelse: C. macromma flyver udelukkende i den sydvestlige del af Alperne (Piemonte i Italien og Provence-Alpes-Côte d’Azur i Frankrig). Den er en udpræget alpin art, der flyver i 1.500–2.500 meters højde.
Findes ikke i Danmark.



