KajsNatur – Sommerfugle, Butterflies

Moseperlemorsommerfugl

Moseperlemorsommerfugl, Boloria aquilonaris, Cranberry Fritillary

Kendetegn: Moseperlemorsommerfugl, Boloria aquilonaris er vores mindste perlemorsommerfugl. På vingeoversidden ligner den Brunlig perlemorsommerfugl, men kendes dog på de sorte pletter i mellemfeltet, der danner en næsten sammenhængende bånd.

På vingeundersiden har den marmorering i violetbrunt, hvidt og flere andre nuancer. Bagvingespidserne har en skarp knæk fortil.

Vingefang: 30 – 37 mm

Lignende arter:
Brunlig perlemorsommerfugl, Boloria selene
Rødlig perlemorsommerfugl, Boloria euphrosyne

Værtsplante: Tranebær (Vaccinium oxycoccos)

Udbredelse: Skandinavien, Polen, Tjekkiet, Østrig, Tyskland, Schweiz og enkelte lokaliteter i Frankrig. I Danmark er den tilknyttet højmoser, og udbredelsen er derfor begrænset til disse lokaliteter. I Jylland er den almindelig på egnede lokaliteter. På Fyn findes den endnu et par steder og på Sjælland er den nu kun på en enkelt lokalitet.