Safirblåfugl, Kretania sephirus, Zephyr Blue
Kendetegn: Safirblåfugl, Kretania sephirus hannen er blå på vingeoversiden med en tynd sort sømlinie med en anelse hvidt indenfor den sorte sømkant og oftest med små sorte sømpletter på bagvingerne.
Hunnen er brun som hos mange andre blåfugle, med orange sømpletter primært på bagvinge-oversiderne.
På undersiden har K. sephirus i forlængelse af ribberne en sort streg ud i de hvide frynser. Et næsten sikkert kendetegn er den manglende orange plet i C1, på bagvingens underside, som er afløst af to adskilte sorte pletter.
Vingefang: 28 -34 mm
Lignende arter:
Eschers blåfugl, Polyommatus escheri
Chapmans blåfugl, Polyommatus thersites
Udbredelse: Lokal i Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Serbien, Nordmarkedonien og Albanien samt i Grækenland, hvor den er mere udbredt.