KajsNatur – Sommerfugle, Butterflies

Kirsebærtakvinge

Kirsebærtakvinge, Nymphalis polychloros, Large Tortoiseshell

Kendetegn: Kirsebærtakvingen kendes på sin størrelse, og de fire sorte pletter bagtil på forvingerne. Herudover virker den “beskidt” i forhold til den mindre Nældens takvinge, som har meget klarere farver.

Den ligner endnu mere Østlig takvinge, Nymphalis xantomelas, men kendes bedst på bagvingernes sorte bagkant som hos Kirsebærtakvingen er smallere og skarpere afgrænset indadtil. De sorte sømmåner er også mere adskilte end hos Østlig takvinge. Inden for den sorte bagkant har den normalt også en række mindre tydelige gullige aftegninger.
På undersiden af forvingerne er dens gråblå sømbånd uregelmæssig.

Vingefang: 56 – 68 mm

Lignende arter:
Nældens takvinge, Aglais urticae
Østlig takvinge, Nymphalis xanthomelas

Værtsplanter: Pil (Salix sp.), Elm (Ulmus sp.), Bævreasp (Populus tremula), Fuglekirsebær (Prunus avium) og diverse andre frugttræer

Udbredelse: Europa. Sjælden på De Britiske Øer og i Skandinavien.
I Danmark ses den sjældent. Chancerne for at møde Kirsebærtakvingen er størst på Bornholm og i Østdanmark. Frederiksværk i Nordsjælland har i øjeblikket de bedste odds, idet der er set en enkelt eksemplar både i 2019 og 2020. (se billederne nedenfor)