KajsNatur – Sommerfugle, Butterflies

Guldpletvinge

Guldpletvinge, Melitaea aurelia, Nickerl`s Fritillary

Kendetegn: Guldpletvinge, Melitaea aurelia er orangebrun med mørkebrun ensartet nettegninger. Oversiden virker mere rolig end hos Brun pletvinge, Melitaea athalia som den ligner meget. Guldpletvinge er normalt også mindre end Brun pletvinge.
På bagvingeundersiden er udfyldningerne gullig imellem de to fine sorte sømlinier.

Et normalt godt kendetegn er, at Guldpletvinge har “gylden orange” palper.

Vingefang: 28 – 32 mm

Lignende arter:
Brun pletvinge, Melitaea Athalia 

Udbredelse: Findes lokalt i Mellem- og Østeuropa, samt i den østlige del af De Baltiske Lande.
Findes ikke i Danmark.