Mørk Pletvinge, Melitaea diamina, False Heath Fritillary
Kendetegn: Mørk pletvinge, Melitaea diamina er karakteristisk med sine mørke vinger. Specielt bagvingernes overside kan være næsten helt sorte. På bagvingernes underside har den brungule postdiskalbånd med mørke pletter.
Vingefang: 32 – 42 mm
Lignende arter
Brun pletvinge, Melitaea athalia
Værtsplante: Æggene lægges på diverse arter af baldrian (Valeriana sp.), dog primært på Tvebo baldrian (Valeriana dioica)
Udbredelse: Mellemeuropa, fra Skåne til Söderhamn i Sverige, Sognefjorden i Norge og i Nordspanien.
I Danmark uddøde Mørk pletvinge i 1982, men er udsat i Børstingerød Mose ved Allerød i 2013. Den ser ud til at have fået fodfæste i mosen og flyver i pænt antal i området.