Hvid admiral, Limenitis camilla, White Admiral
Kendetegn: Hvid admiral kendes på sin sorte overside med de klart hvide bånd. Efter nogle få dage bliver oversiden mere brunlig. Undersiden af vingerne er smuk rustrød med perlemorsagtige bånd.
Vingefang: 52 – 60 mm
Lignende arter:
Sydlig hvid admiral – Limenitis reducta
Værtsplanter: Almindelig gedeblad/Kaprifolie (Lonicera periclymenum) og Dunet gedeblad (Lonicera xylosteum)
Udbredelse: Hvid admiral er udbredt i Mellemeuropa inkl. Sydengland.
I Danmark findes den lokalt på Bornholm, Sjælland og på Lolland-Falster. I de seneste år har den bredt sig til Fyn og Østjylland, men fåtalligt.