KajsNatur – Sommerfugle, Butterflies

Sort ildfugl

Sort ildfugl, Lycaena tityrus, Sooty Copper

Kendetegn: Hannen af Sort ildfugl er umiskendelig med sin sortbrune overside. De orange sømmåner kan være tydelige på alle fire vinger eller endda mangle helt. Udbredelsen af hunnernes orange bestøvning på forvingerne varierer fra former, hvor forvingerne er helt orange med små mørke pletter, til former, der stort set kun har orange sømmåner.

Vingeundersiden er karrygul med tydelige sorte pletter og et gulorange sømbånd

Vingefang: 25 – 29 mm

Værtsplanter: Almindelig syre (Rumex acetosa) og Rødknæ (Rumex acetosella)

Udbredelse: Sort ildfugl er vidt udbredt i Syd- og Mellemeuropa helt op til Nordtyskland. Mangler på store dele af den Iberiske Halvø, og på de fleste øer i Middelhavet. I Danmark har den været uddød i en periode, men findes nu igen på Sydfalster