Ensianblåfugl, Phengaris alcon, Alcon Blue

Kendetegn: Ensianblåfuglen, Phengaris alcon er tilknyttet lokaliteter hvor Klokke-ensian blomstrer. Udbredelsen af den blå bestøvning og størrelsen af de sorte pletter på forvingerne varierer en del hos hunnerne. I forhold til Sortplettet blåfugl er Ensianblåfugle-hunnerne mere mat gråblå. Hannernes overside varierer fra violetblå til himmelblå med sort sømkant. Undersiden har sorte pletter på lysgrå bund.

Vingefang: 34 – 38 mm

Lignende arter:
Rebels blåfugl Phengaris rebeli
Sortplettet blåfugl, Phengaris arion

Værtsplante: Klokkeensian (Gentiana pneumonanthe). Den lille Ensian-larve lader sig efter et par hudskifte falde ned på jorden, hvor den er afhængig af, at blive fundet af en af to myrerarter – Almindelig stikmyre (Myrmica ruginodis) eller Korttornet stikmyre (Myrmica rubra). Larven udskiller et sødt sekret som tiltrækker myrerne, som bærer den ned i deres myretue. Her passes og plejes Ensian-larven som en af myrernes egne myreyngel. Året efter, hvor den har vokset sig ca. 100 gange større, forpupper den sig i myretuen inden den i juli måned forvandles til en ny flot Ensianblåfugl – der så kan kravle op af myretuen.   

Udbredelse: Mellemeuropa og Sydvestsverige. I Danmark er den meget lokal i Vestjylland, på Læsø og Fanø.