KajsNatur – Sommerfugle, Butterflies

Dværgblåfugl

Dværgblåfugl, Cupido minimus, Small Blue

Kendetegn: Dværgblåfuglen, Cupido minimus er meget lille, (vingefang på kun ca. 2 cm.) hvilket er et godt kendetegn.
Oversiden af vingerne er mørkebrunt med hvide frynser. Nyklækkede hanner har lidt blåt i rodfeltet.

Undersiden af vingerne er nærmest blygrå med sorte prikker.

Vingefang: 16 – 24 mm

Værtsplante: Rundbælg (Anthyllis vulneraria)

Udbredelse: Dværgblåfuglen er udbredt i hele Europa på nær Nordskandinavien.
Kan observeres i alle landsdele af Danmark på varme og tørre lokaliteter. Mest almindelig i Midt- og Nordjylland, samt Nordsjælland.