KajsNatur – Sommerfugle, Butterflies

Mauritius – Sommerfugle

Observationer fra Mauritius den 25. – 30. September 2022

Kort beskrivelse af turen:
I perioden 25. – 30. September 2022 besøgte jeg to steder i Black River Gorges National Park udover vores hotel i Bel Ombre på sydvest-kysten.  

Black River Gorges Nationalpark er uspoleret Mauritius regnskov med ca. 60 km stier som gør det muligt at komme rundt i regnskoven. Regnskoven er ca 67 km2 stor og indeholder mange endemiske planter, fugle og sommerfugle. 

Black River Visitor Center: Visitor Center er nu så meget sagt, da der kun var et par plancher med lidt info. Vi gik et par kilometer ind langs floden. Ved et sted hvor floden skulle passeres gjorde vi holdt. Her var der aber, og den endemiske Rosadue. Jeg så følgende sommerfugle på lokaliteten:

Neptis frobenia som lagde æg. Junonia rhadama en meget slidt eksemplar. Heteropsis narcissus var ret almindelig på lokaliteten. Leptotes pirithous var alle vegne. Også en enkelt Eagris sabadius som lynhurtigt fløj fra blomst til blomst. 

Le Petrin informations Center: Jeg valgte at gå Macchabee Loop på ca. 8 km. Den mest almindelig sommerfugl var ubetinget Heteropsis narcissus som var overalt langs stierne i skoven. Min vurdering er at jeg så over 1000 individer på turen. Næsten lige så almindelig var Leptotes pirithous. Blandt de mange blåfugl var der også enkelte Lampides boeticus og Zizeeria knysna. Neptis frobenia så jeg en del af i deres svævende flugt, men først til sidst lykkedes det at få gode billeder, hvor de satte sig og sugede nektar. Ca 10 stk. ialt. Det blev også til et par stykker af Eagris sabadius. En enkelt Parnara naso

Ved Mare Aux Joncs Waterfall spottede jeg en enkelt Amauris phoedon siddende højt oppe i træerne. På stien tilbage til Le Petrin fløj der en meget træt og slidt Papilio manlius

Bel Ombre Public Beach: Typisk kystområde med græs, palmer og snerle. Jeg besøgte område et par gange. Leptores pirithous var uhyre almindelig også pænt med Lampides boetecus og Zizeeria knysna. Også en enkel Deudorix antalus som forsvarede sit territorium fra sin post på snerle. 

Den farverige Danaus chrysippus orientis fløj rundt over græsset. Ca. 5 individer. Catopsilia florella var der også, samt Eurema floricola – Begge almindelige. Observerede også en enkelt Junonia rhadama samt en Phalanta phalanta flyvende hen over vegationen uden at sætte sig. 

Sidste dag på hotel Tamassa Bel Ombre så jeg to Melanitis leda. De holder til i skyggen og er mest aktive i skumringen. 

Mauritius er ret artsfattig på dagsommerfugle.

Her er et udvalg af mine billeder af de arter jeg så på Mauritius

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.